Forestil dig...
Et villa kvarter, du står i baghaven, og skuer ud mod en sø langt borte. De andre villaer skråner ned mod søen og dit udsyn, til den lille vej på den anden side af baghavens hæk, er dækket af grønt buskads og lave træer. Det er sen aften, stjerneklart og du har mindre søskende, de leger omkring dig, men i kigger alle mod søen - din egen villa er bag dig, og ligger forholdsvis højt i terrænet.
Du føler en voldsom, overvældende følelse af overraskelse.
En måne, ikke større en et traktordæk, men stadig massiv og stor, falder ned gennem himlen og kolliderer med vejen.
Hækken forsvinder.
Vejen opløses til ukendelighed.
Månen er væk, men har efterladt en vej, i smeltet lava og asfalt.
Du nærmer dig, overvældet.
Har svært ved at tro på, det virkelig er sket.
Dine søskende træder rundt på lavaen.
Den er delvist størknet, men gløder stadig orange i natten.
Du frygter, dine søskende skal brænde sig - men de griner bare.
Overalt falder flere måner ned.
Ekplosioner høres, med jævne mellemrum.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar