Forestil dig...
Et klasseværelse.
Et stille sensommer folkeskoleklasseværelse, hvor solen skinner ind gennem vinduerne.
Varmt, med støvfnug der svæver rundt i klasselokalet.
En masse mennesker, sorte skygger, går omkring dig.
Og bekendte mennesker, som du ikke har set i lang tid, kommer hen til dig.
Hilser på dig.
De er 2-3 meter høje, krumbøjede, og taler med dybe basstemmer.
-
Du står nu i en stor hytte, med mange mennesker.
Ulvene kommer.
Ulvene, med gule øjne. Du er nødt til at skyde dem.
Men patronerne passer ikke til dit gevær.
Geværet er kun til pynt.
Du sigter på en af ulvenes pande.
Den stirrer tilbage, savlende.
Du trykker af - men ingenting sker.
Ulven smiler, bliver stående, frosset fast.
fredag den 10. januar 2014
mandag den 6. januar 2014
Månelanding
Forestil dig...
Et villa kvarter, du står i baghaven, og skuer ud mod en sø langt borte. De andre villaer skråner ned mod søen og dit udsyn, til den lille vej på den anden side af baghavens hæk, er dækket af grønt buskads og lave træer. Det er sen aften, stjerneklart og du har mindre søskende, de leger omkring dig, men i kigger alle mod søen - din egen villa er bag dig, og ligger forholdsvis højt i terrænet.
Du føler en voldsom, overvældende følelse af overraskelse.
En måne, ikke større en et traktordæk, men stadig massiv og stor, falder ned gennem himlen og kolliderer med vejen.
Hækken forsvinder.
Vejen opløses til ukendelighed.
Månen er væk, men har efterladt en vej, i smeltet lava og asfalt.
Du nærmer dig, overvældet.
Har svært ved at tro på, det virkelig er sket.
Dine søskende træder rundt på lavaen.
Den er delvist størknet, men gløder stadig orange i natten.
Du frygter, dine søskende skal brænde sig - men de griner bare.
Overalt falder flere måner ned.
Ekplosioner høres, med jævne mellemrum.
Et villa kvarter, du står i baghaven, og skuer ud mod en sø langt borte. De andre villaer skråner ned mod søen og dit udsyn, til den lille vej på den anden side af baghavens hæk, er dækket af grønt buskads og lave træer. Det er sen aften, stjerneklart og du har mindre søskende, de leger omkring dig, men i kigger alle mod søen - din egen villa er bag dig, og ligger forholdsvis højt i terrænet.
Du føler en voldsom, overvældende følelse af overraskelse.
En måne, ikke større en et traktordæk, men stadig massiv og stor, falder ned gennem himlen og kolliderer med vejen.
Hækken forsvinder.
Vejen opløses til ukendelighed.
Månen er væk, men har efterladt en vej, i smeltet lava og asfalt.
Du nærmer dig, overvældet.
Har svært ved at tro på, det virkelig er sket.
Dine søskende træder rundt på lavaen.
Den er delvist størknet, men gløder stadig orange i natten.
Du frygter, dine søskende skal brænde sig - men de griner bare.
Overalt falder flere måner ned.
Ekplosioner høres, med jævne mellemrum.
En kort introduktion
Freud sagde en hel masse om det at drømme.
Mere end det husker jeg faktisk ikke. Og sådan har de fleste det -
med deres drømme altså. De vågner op, og så er drømmen væk.
Tilbage til virkeligheden.
OM det er fordi jeg reflekterer meget over mine drømme, eller fordi
jeg konstant keder/plager andre mennesker med dem - eller ganske enkelt
bare er velsignet med en en evne til at opleve og huske drømme
ved jeg ikke. Jeg ved bare, at jeg husker dem og lever igennem dem,
til en næsten urealistisk grad
Og her er det, bloggen kommer i spil.
Som titlen siger:
En drømmeblog.
Mere end det husker jeg faktisk ikke. Og sådan har de fleste det -
med deres drømme altså. De vågner op, og så er drømmen væk.
Tilbage til virkeligheden.
OM det er fordi jeg reflekterer meget over mine drømme, eller fordi
jeg konstant keder/plager andre mennesker med dem - eller ganske enkelt
bare er velsignet med en en evne til at opleve og huske drømme
ved jeg ikke. Jeg ved bare, at jeg husker dem og lever igennem dem,
til en næsten urealistisk grad
Og her er det, bloggen kommer i spil.
Som titlen siger:
En drømmeblog.
Abonner på:
Opslag (Atom)